Poolhuset på Soldugvej


Husbeskrivelse Soldugvej 3


Huset


Sommerhus med poolafdeling beliggende på stille og rolig vej med udsigt til det fredede klitområde. Feriehuset ligger på en 1338m2 stor naturgund, og er på 133 m2. Huset er fra 1993, men renoveret i 2008 så det fremstår moderne med lyse farver. I en afstand på ca. 950m kan man via badesti gå direkte til stranden.


Feriehuset har hjerterummet i det store køkken-alrum, hvor der samtidigt er udsigt og adgang til poolafdelingen. I poolafdelingen er der bl.a. en rutchebane, samt stor spabad til ca. 4 voksne. I forbindelse med poolafdelingen er der adgang til stort badeværelse og sauna.


Sommerhuset egner sig til 9 personer, men passer ideelt til 2 par med 2 børn. Det er tilladt at medbringe 2 husdyr, men der er ikke adgang for dyr i poolafdelingen.


Ferieboligen er udstyret med to energibesparende varmepumper. Ferieboligen har vaskemaskine. Tørretumbler. Fryser med en kapacitet på 70 liter. Der er desuden brændeovn, til at lune i vinterhalvåret. Til de små er der 1 stk. barnestol. Til ferieboligen hører to terasser på i alt 30 m² åbent. Der er redskabsrum. Gynge. Sandkasse. Grill til rådighed.


BEMÆRK : Ferieboligen har et søsterhus på Rævevej 6, som ligger lige overfor. Det er således muligt at booke begge huse samtidigt, hvis man har behov for dette.


Ønskes leje henvises til www.sologstrand.dk - eller kontak via kontaktformularen.



OMRÅDE OG AKTIVITETER


Tversted er en hyggelig ferieby også kaldet ”mini skagen” som har rigtig mange seværdigheder og en storslået natur at byde på. Vesterhavet ligger ca. 1 km fra huset, turen derned går gennem klitplantagen, via naturbelagte stier og broer. De berømte Tversted søer med mange aktiviteter, såsom madpakkehus, grillpladser og narturlegepladser ligger ca. 4 km fra huset. Hvis man er til hyggelige vandreture, løb eller cykling findes der et utal af stier, lige uden for huset.



Tversted ligger også med kort afstand til Hirtshals som er Danmarks næststørste fiskerihavn efter Esbjerg. I Nordsøakvariet kan I se Nordsøens spændende verden på nær hold i det enorm Oceanarium, hvor der svømmer store fiskestimer og hajer. Se også sælerne bliver fodret i det udendørs sælbassin. I kan også besøge det berømte Ørne reservat i Tversted. Der er heller ikke langt til mange seværdigheder og attraktioner som for eksempel; Fårup Sommerland med udendørs aquapark, Rubjerg Knude Fyr og Mårup Kirke.



I kan også tage en tur til Aalborg Zoo eller Aalborg Tivoli, der er Danmarks største udenfor København. Se også sælerne blive fodre i det udendørs sælbassin.


Når man holder ferie på Nordjyllands spids, er det

næsten et ”must” at tage til Skagen by der byder på masser af spisesteder, spændende shoppingmuligheder, verdensberømte museer og så naturligvis Grenen.


Hvis man er til fiskeri byder Uggerby Å på et af landets bedste havørredfiskerier, og man kan desuden sejle i kano på udvalgte strækninger. Ved Hirtshals fyr har man muligheden for fiskeri efter den lidt mere utraditionelle fisk Havbars. Den kan tages fra kysten i sommermåned

erne på ganske alm. blink.


Tversted by har gode indkøbs muligheder hos Spar, og der findes ligeldes en ATM hæveautomat. Der findes mange antikforretninger, gallerier og små kunst-

håndværkere, der laver keramik, glaskunst, strik og billedkunst af høj kvalitet. En af områdets store attraktioner er Det Blå Ishus, hvor det hvide guf på toppen af isen, er på grænsen til det magiske. I Tversted finder du også mange hyggelige restauranter, hvor du kan få et lækkert måltid mad, samt en fiskehandler der også har færdigretter på menukortet.

 
 
 

Copyright © All Rights Reserved